Janne har skrevet en interessant kommentar om, hvordan folk synes, at hun skal få ‘ordnet’ sit ar i ansigtet. Da jeg mødte Janne for første gang, lagde jeg overhovedet ikke mærke til, at hun en gang er løbet ind i et vindue med ansigtet forrest. Måske fordi hendes vindende personlighed overskyggede arret, så jeg slet ikke så det. Det får mig til at tænke på et interview, jeg en lavede med psykologen Sanne Neergaard om kosmetiske operationer. Sanne Neergaard mente, at visse former for kosmetiske operationer stadig er tabu, mens andre er blevet helt almindelige og på niveau med at gå til frisøren som f.eks. at få rettet hængende øjenlåg. Hun kom imidlertid med en interessant tese om, at vi også betragter det som ok og nærmest underligt, hvis man har en ‘ansigtsdefekt’ og vælger at leve med den istedet for at den fikset, fordi vi helst vil slippe for at se på det. Det er det visuelle tabu.