Posts in "Visuelt tabu" category

Ansigtshandicap de værste, siger psykolog

Janne har skrevet en interessant kommentar om, hvordan folk synes, at hun skal få ‘ordnet’ sit ar i ansigtet. Da jeg mødte Janne for første gang, lagde jeg overhovedet ikke mærke til, at hun en gang er løbet ind i et vindue med ansigtet forrest. Måske fordi hendes vindende personlighed overskyggede arret, så jeg slet ikke så det. Det får mig til at tænke på et interview, jeg en lavede med psykologen Sanne Neergaard om kosmetiske operationer. Sanne Neergaard mente, at visse former for kosmetiske operationer stadig er tabu, mens andre er blevet helt almindelige og på niveau med at gå til frisøren som f.eks. at få rettet hængende øjenlåg. Hun kom imidlertid med en interessant tese om, at vi også betragter det som ok og nærmest underligt, hvis man har en ‘ansigtsdefekt’ og vælger at leve med den istedet for at den fikset, fordi vi helst vil slippe for at se på det. Det er det visuelle tabu.

Share on : 0 Comment

Ar og dimser i ansigtet

Janne Wind fortæller i en kommentar tidligere her på bloggen, at hun har et langt, og siger hun selv rimelig synligt ar, i venstre side af hovedet. Janne bliver tit spurgt, hvorfor hun ikke få gjort ‘noget’ ved sit ar, men hun har i stedet valgt at sætte sin skilning i præcis den side, så arret bliver ekstra synligt. Det er tankevækkende, at jeg sad overfor Janne til en middag i flere timer uden på noget tidspunkt at lægge mærke til arret. Måske fordi hendes vindende personlighed overstrålede den røde stribe. Jeg har det lidt dobbelt med at få fixet ar i ansigtet, og har ikke gjort min stilling klar. For hvor jeg godt forstår Janne og andre, der bibeholder et ar – eller som Jimmy Jørgensen et modermærke – så virker det naturligt og som en del af deres personlighed og krop, så forstår jeg også godt dem, der får gjort noget ved det. Men til gengæld drages mit blik at store knopper, vorter og andre dimser i en sådan grad, at jeg glemmer at høre efter, hvad der bliver sagt, mens jeg undrer mig over, hvorfor folk ikke får fjernet dem.

Share on : 0 Comment