Femina: Svært at være klogFor nogle år siden skrev jeg et tema i Femina om, at det kan være svært at være en klog kvinde i Danmark. Jeg vil lige starte med at understrege, at jeg er helt med på, at en traditionel IQ-test er udtryk for et bestemt form for intelligens og ved også, at nogle psykologer opererer med flere intelligenser, og det kommer jeg nok til at berøre på et senere tidspunkt.

Det interessant ved artiklen er, at hvor det umiddelbart lyder forjættende at høre til blandt landets klogeste, viser det sig imidlertid, at det ikke altid hænger sådan sammen. Mange højt begavede mennesker får slet ikke den fulde udnyttelse af denne gave, som det jo ret beset er at være hurtigt opfattende. Det kan både skyldes den manglende bevidsthed om, at når man er højt begavet, afskiller man sig ofte også socialt fra alle andre, men også fordomme. Som Eva i artiklen humoristisk siger, tror mange, at et at være højt begavet er det samme som at kunne stå på et ben, spille violin og lire latinske gloser af på én gang. Eva fortæller, at folk hånligt spørger hende, hvad hun dog skal bruge al sin intelligens til og ærgrer sig over, at intelligens er et tabu, og at samfundet ikke værdsætter og glæder sig over mennesker med særlige evner.

Men faktum er, at højt begavede mennesker ofte betaler en høj pris for deres intelligens i form af en elendig skolegang som børn og mangel på accept af deres evner som voksne. I artiklen fortæller Susanne om, hvordan hun følte sig anderledes end de andre – hvad hun jo også var – og hvordan det resulterede i en forfærdelig skolegang med mobning og selvmordstanker.

De to kvinder er skønne at læse om, fordi de er åbne og ærlige, men også realistiske.
Læs artiklen her. Og tænk over, om du nogensinde har hørt et menneske med begejstring fortælle, at vedkommende har scoret højt i en IQ-test eller at vedkommende er virkelig god til noget – som ikke er sport.